SIFA FASTREK tilskud på 5.000


VCM har fået 5.000 kr. af SIFA fra FASTREK, som er en midlertidig pulje, medlemsklubberne kan søge til initiativer målrettet fastholdelse og rekruttering.

Ved ansøgningen angiv VCM følgende motivation:

Vejgaard Cykelmotion (VCM) er en aktiv motionscykelklub, der siden 2000 har glædet mange motionister i det nordjyske.

Vi har løbende en OK medlemstilgang, men oplever at vi både kan forbedre tilgangen og fastholdelsen. I dag er vi ca. 190 medlemmer og mærker en stor interesse for at komme ud og cykle.

VCM vil gerne igangsætte to initiativer, til hvilke vi samlet ansøger om 7.000 kr.:

  1. Tilskud til obligatorisk klubtrøje ved indmeldelse (koster i dag 340 kr., som sammen med kontingentet på 400 kr. kan virke lidt uoverkommeligt for nogle (de skal ofte også investere i div. cykeludstyr). Vi vil give et tilskud på 90 kr. til trøjen i 2017 (og 2018, hvis pengene rækker)

  2. Ny hjemmeside, der er nem at overskue og bruge. Samtidig vil den lette klubbens administration, som ALENE beror på frivillige kræfter, som også skal have hjælp til at overkomme opgaven (læs: forblive aktive i klubben)

VCM bestyrelse har valgt at afsætte 3.600 kr. til trøjetilskud til 40 nye medlemmer fra og med 1. juli og indtil puljen er brugt op. Dvs. den obligatoriske klubtrøje (i 2017 priser) koster 250 kr. Dette oprettes i klubbens webshop, så nye medlemmer her får mulighed for at købe en ny trøje til den nedsatte pris.

Derudover afsættes de resterende 1.400 kr. til forbedringer af VCM’s hjemmeside, så den bliver nemmere at administrere for de personer, der bidrager til klubbens drift.

VCM takker SIFA for tilskuddet og vi er glade for det altid gode samarbejde, som vi har og har haft i snart mange år.

Bestyrelsen, 14. juni 2017



Vores sponsorer