Referat fra Kaptajnmøde den 20. januar 2020 – Klubhuset Sofiendalsvej.

Fremmødte: Thomas Egen Kristensen, Jesper Rask, Christian Hald, Lars Bo Kristensen, Thomas Poulsen, Jens Chr. Brodersen, Joan Hald, Henrik Vilhelmsen, Peter Thorsø, Niels Hansen, , Thomas Heiberg, Dorthe Trine Pedersen, Sanne H. Poulsen, Thomas Førby,

Afbud: Mikkel Vest, Anders Thorup, Helle Carstens, Jan Gregersen, Ole Skaue, Hans Peter Andersen

Punkter på dagsorden:

1. Holdrunden – status på kaptajn sammensætningen.

2. Gennemgang af holdlisterne.

3. Status på klubbens overordnede beskrivelse af kaptajn rollen – forventningsafstemning m.v.

4. Det kommende kaptajnskursus – Opfølgning på Lars Bachs aftale med DGI

5. Fremtidige arrangementer – standerhejsning m.v.

6. Evt.

1) Holdrunden – status på kaptajn sammensætningen:

Hold 5 og 6 har pt. 4 til 5 kaptajner og arbejder på evt. flere

Hold 4 har 4 kaptajner og så har vi” hjælpekaptajner” – kaptajnmøde afholdt i uge 3 - årets ruter for holdet er planlagt, hvor der er taget højde for både længde og højdemeter gennem året.

Hold 3 har 6 kaptajner – Der afholdes kaptajnmøde i uge 5 og efterfølgende ryttermøde – holdet er repræsenteret af mange rytter.

Hold 2 har 3 kaptajner – der vil evt. ske ændringer mellem rytter fra hold 1 til hold 2 – der skal ikke skabes et hold 1,2 – Kaptajner opmærksom på dette på hold 1 og 2.

Hold 1 har fået 2 kaptajner mere – Holdet er pt. på ca. 20 rytter. Der afholdes holdmøde sidst i januar mdr., hvor de som deltager, er dem som sætter målsætningerne og tager beslutningerne for året planlægning i samarbejde med kaptajnerne.

2) Gennemgang af holdlisterne.

Enighed om, at vi ikke skulle gennemgå listerne på mødet, da alle kaptajner på eget møde vil tjekke listerne igennem og efterfølgende opfordre rytter på et evt. ryttermødet, at de skal opdatere deres profil på VCM´s hjemmeside, når de er bevidst på deres placering på et givende rytterhold.

3) Status på klubbens overordnede beskrivelse af kaptajn rollen – forventningsafstemning m.v.

Med afsæt i de indsendte forslag, blev nedenstående udpeget af kaptajngruppen på mødet. Disse 7 punkter vil blive de fælles kriterier for en kaptajn i VCM.

· Indstillet på, at man skal tage kaptajn kursus

· Åben og imødekommende

· Du kan planlægge og gennemfører en god træningstur

· Du går forrest, når det gælder sikkerhed og adfærd i trafikken

· Du kan og vil optræde som leder af en gruppe

· Du kan på en respektfuld og ordentlig måde korrigere adfærd, når det er nødvendigt

· God ambassadør for VCM

Beskrivelserne videreformidles på generalforsamlingen den 7. februar 2020 – inden en endelig beslutning træffes og hjemmesiden opdateres, så alle har et entydigt overblik over vigtigheden af en kaptajns rolle. En kaptajn skal være villig til at deltage i et kaptajnskursus – krav for nye kaptajner.

4) Det kommende kaptajnskursus – Opfølgning på Lars Bachs aftale med DGI

Lars Bachs opslag på FB – VCM kaptajngruppen fra 22. oktober 2019 blev læst op. Der skal undersøges hvorvidt det er DCU eller DGI som skal afholde disse samt tidspunkt for mulighed af afholdelse af sådanne kurser. Det vil blive undersøgt nærmere af bestyrelsen og Christian Hald giver Lars Bach en tilbagemelding på hans opslag. På nuværende tidspunkt har 6 kaptajner - Thomas Heiberg, Jesper Rask, Dorte Trine Pedersen, Niels Hansen, Sanne Poulsen og Hans Morten Pedersen sagt ja til at deltage i et kaptajnskursus.

5) Fremtidige arrangementer – standerhejsning m.v.

Alle er selvfølgelig velkommende med oplæg og tage initiativer til forskellige tiltag. Man må gerne have klubhuset for øje og tænke arrangementer på tværs – alt er åbent. Evt. fælles ture, hvor man afslutter ved klubhuset. Se Tour De France. Have skrue aftner i værkstedet, hvor disse afholdes på forskellige niveauer, da folk er forskellige og har forskellige behov.

Der blev afsat et fælles arrangement med dato den 19. april 2012, hvor alle hold skal være tilbage til klubhuset – Sofiendalsvej senest kl. 12:30. Der skal findes en tovholder fra alle hold, som senest den 1. april 2020, hvor der skal give en melding på personer, som skal stå for det sociale arrangement efter afsluttet cykeltur. – Tilbagemelding til: VCM-holdkaptajner på FB.

Standerhejsning – her bliver ruterne de samme som tidligere år. Traditionen tro også suppe mv. som bestyrelsen står for.

6) Evt.

Der var indkommet et forslag fra et medlem om tekniktræning. Der blev ikke truffet en egentlig beslutning, men blev drøftet og konkluderet, at det er forskelligt på holdene, hvad man kan byde ind med. Et egentligt teknikkursus bliver det ikke til. Man har på hold 3, det man kalder en Mentor, dvs. man hægter nye rytter på erfarende rytter og herved hjælper hinanden. Man kan også via medier og klubbens medlemmer få diverse hjælp. Men klubben er ikke i besiddelse af et trænerkursus. Her skal tilføjes, at Thomas Ege Kristensen har tilbudt kaptajngruppen et individuelt – inspirations-/undervisning på 2-2 ½ time, som vi kan arbejde videre med ude på holdende – Dette vil omhandle diverse – pt. kendes ikke indholdet. Thomas E. Kristensen melder 2 dage ud, hvor vi får mulighed for at tilmelde holdkaptajnerne.

Lars Bo Kristensen - Inspiration: https://www.cykelglaeden.dk/

Hvis interesse, så tjek denne hjemmeside ud – se hvad de kan og bliv inspireret.

Niels Hansen - Ruterne for holdene skal senest den 15. februar indsendes til webmaster – minimum ruter til sommer. Regneark udsendes af Niels Hansen. GPSies er opkøbt og derfor skal ruterne flyttes på sigt til anden platform. Hvis der er uhensigtsmæssigheder på ruterne, så henvend jer til Niels Hansen for rettelser.

Vigtige datoer for kaptajnmøder 2020:

· 27. april 2020 – Hold 5-6

· 15. juni 2020 – Hold 1

· 21. september – Hold 2

Venlig hilsen – Hold 4 / Referent Sanne H. Poulsen

Vores sponsorer