Vil du være med til at starte DGI Hærvejsløbet ved Godthåb Hammerværk den 27. juni 2026?
Det er efterhånden en tradition, at VCM er ansvarlig for DGI Hærvejsløbets start i Aalborg, og i år er ingen undtagelse. Starten afvikles fra Godthåb Hammerværk i samarbejde med den lokale forening der.
Opgaven er forholdsvis simpel, da vi kun står for modtagelse af ryttere, udlevering af startnumre, modtagelse af rytterbagage til Viborg, selve starten og markeringer på de første 33 km af ruten. Men med knap 1000 startende ryttere, skal vi kunne håndtere den store volumen af folk. Derfor er der behov for relativt mange hjælpere (ca. 30).
Det er en god indtægtskilde for vores klub, og dermed får vi mulighed for at give gode tilskud til klubbens mange aktiviteter og samtidig holde kontingentet på et lavt niveau.
Vi har styr på det meste, så alt hvad du skal gøre er at tilmelde dig her, møde op til et 1-2 timers møde midt i juni efter arbejdstid og være hjælper på dagen for løbet (27. juni 2026). Her mødes vi kl. 07.00 og alle er færdige senest kl. 12.00. Kan du kun hjælpe fra frem til et vist tidspunkt på dagen, er det også godt.
Kom frisk!
På bestyrelsen vegne,
Anders Thorup, formand