Indkomne forslag til behandling på VCM’s generalforsamling den 11. februar 2022 

 

Forslag til vedtægtsændring

  • Bestyrelsen stiller forslag om vedtægtsændring vedrørende indvarsling af generalforsamling, og frister vedrørende indkomne forslag.

Til vedtægternes § 4 foreslås følgende ændring:

Nuværende tekst under § 4:

”En gang årligt, ordentligvis i februar måned, afholdes ordinær generalforsamling, til hvilken medlemmerne indkaldes med min. 14 dages varsel. Indkaldelsen til generalforsamlingen foregår ved e-mail og annoncering på klubbens hjemmeside.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremlægges skriftligt og skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.”

foreslås ændret til:

”En gang årligt, ordentligvis i februar måned, afholdes ordinær generalforsamling, til hvilken medlemmerne indkaldes med min. fire ugers varsel. Indkaldelsen til generalforsamlingen foregår ved e-mail og annoncering på klubbens hjemmeside.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremlægges skriftligt og skal være formanden i hænde senest to uger før generalforsamlingen. Indkomne forslag udsendes senest én uge før generalforsamlingen til foreningens medlemmer.”

 

Forslag til vedtægtsændring

  • Bestyrelsen stiller forslag om vedtægtsændring vedrørende afgivelse stemme ved fuldmagt.

Til vedtægternes § 4 foreslås følgende tilføjelse:

Efter nuværende tekst under § 4:

”Stemmeret har alle medlemmer, der senest 15. januar i samme år, som den ordinære generalforsamling afholdes, er blevet medlem, og som ikke er i restance med kontingentindbetaling.

Afstemningsmetoder afgøres af dirigenten, men såfremt ét medlem ytrer ønske derom, skal der foretages skriftlig afstemning”.

foreslås tilføjet:

”Afgivelse af stemme ved fuldmagt kan kun ske under dagsordenens punkt ”Behandling af indkomne forslag”. Af fuldmagten skal det fremgå hvad fuldmagtstilleren ønsker at stemme.”

 

Forslag til vedtægtsændring

  • Bestyrelsen stiller forslag om vedtægtsændring vedrørende ekstraordinær generalforsamling.

Til vedtægternes § 4 foreslås følgende ændring:

§ 4 ændres til § 4.1, og der tilføjes ny paragraf - § 4.2

§ 4.2
”Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 1/3 af medlemmerne ved skriftlig motiveret dagsorden, fremsætter begæring herom.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes ved begrundet dagsorden med 14 dages varsel. Senest 6 uger efter en sådan begæring er modtaget af bestyrelsen, skal den ekstraordinære generalforsamling være afholdt.

Med hensyn til stemmeret og afstemningsmetoder gælder de samme regler som anført under § 4.1.”


Forslag til ændring/fastlæggelse af træningstider

Jens Peter Bjerg:

  • Sidste års generalforsamlingsvedtagelse omkring træningstidspunkt ophæves. Det pålægges bestyrelsen at planlægge træningstidspunkter, således den størst mulige andel af klubbens medlemmer får mulighed for at deltage i træning såvel onsdag som søndag.

Jens Christian Brodersen:

  • Forslagsstiller ønsker, at bestyrelsen bemyndiges til at fastsætte klubbens træningstider.

Mikkel Vest:

  • Forslagsstiller ønsker, at VCM (for alle hold) går tilbage til den oprindelige træningstid kl. 18.00 om onsdagen og at klubben genindfører de gamle tider med at træne fra kl. 17.00 i forårs og efterårs sæsonen. Dette for at tilgodese medlemmer, der arbejder i butik og eller kommer længere væk fra.

Dorte Trine Pedersen:

  • Jeg har et forslag til GF angående ændring af den nuværende træningstidspunkt onsdage. Hvis ikke forslaget om at rykke træningstidspunktet om onsdagen tilbage til kl. 18 bliver vedtaget, vil jeg stille forslag om at træningen starter kl. 17.30. Dette for at så mange som muligt af klubbens medlemmer kan nå at deltage i træningen.


Bestyrelsen foreslår, at ovenstående forslag behandles i følgende rækkefølge:

  1. d. behandles først, da det indeholder 2 konsekvenser (ophævelse og bemyndigelse)
  2. e. behandles såfremt forslag d. ikke vedtages
  3. f. behandles såfremt forslag e. ikke vedtages
  4. g. behandles såfremt forslag f. ikke vedtages

Forslag til mulighed for at køre på e-bike i VCM

Per Ottesen:

  • Jeg kunne godt tænke mig at det var muligt at træne med på e-bike. Tænker at man evt. kunne lave det som da man startede MTB op, altså et prøveår 2022. Der er ikke noget sikkerhed i at køre sammen med en på en e bike. Der er ingen gashåndtag, så der skal stadig trædes i pedalerne og den giver ikke nogen ryk eller laver hjulspin. Den hjælper til, så man har mulighed for at køre op ad bakkerne.

 

Vores sponsorer