VCM Tour de Silkeborg 2024
Tidspunkt
01.06.2024 kl. 00.00 - 02.06.2024 kl. 24.00
Sted
Silkeborg Vandrehjem (Danhostel)
Beskrivelse

Tour de Silkeborg 2023 den 31. maj - 2. juni 2024

Den fælles VCM-tur går i foråret 2024 til Silkeborg i stedet for til Harzen, da bestyrelsen ønsker at lave en tur for så mange som muligt.   

Der kan kun tilmeldes til den samlede tur over 2 dage (kan ikke splittes op i en af to enkeltdage), men du bestemmer selv, om du vil tilmeldes aftensmad fredag og/eller lørdag samt om du vil bestille sengelinned/håndklæde eller medbringe selv (sovepose er ikke tilladt). Prisen for ophold og morgenmad er DKK 700 (m/ slutrengøring), aftensmad DKK 229 pr. dag og sengelinned/håndklæde er DKK 77. Den samlede pris er således alt inkl. DKK 1.235 inkl. slutrengøring. Tilmeldingen redunderes ikke, så hvis du ikke kan deltage alligevel, kan du sælge din plads til et andet klubmedlem. Såfremt en plads skal sælges til et andet medlem efter tilmeldingsfristens udløb tages der forbehold for ekstrabetaling, såfremt det medfører en ændring i kønsfordeling, som kræver tilkøb af et ekstra værelse.

Det er usikkert om alle pladser bliver fyldt op, hvilket kan påvirke klubbens samlede pris, da klubben afholder evt. medomkostning for ikke udnyttede pladser på et værelse (som også skal betales). Så der gives ikke tilskud direkte til turens pris, men når vi har det samlede overblik, bliver et evt. tilskud udmøntet i betalt forplejning under turen.

Racer, gravel og MTB?: Du bestemmer selv, hvad du vil cykle, og der bliver lavet ruter til alle tre "discipliner" alle dage, så man kan skifte fra dag til dag.   

Transport til og fra Silkeborg: Transport med cykler til og fra Silkeborg er for egen regning, og der opfordres til samkørsel.

Overnatning: Vil foregå på 4-6 personers fællesværelser fortrinsvis med adgang til eget bad, men det afhænger sammensætningen af de tilmeldte. 

Bestyrelsen håber, at så mange som muligt til deltage i denne tur!   

Vejgaard Cykelmotion